Barndom i Danmarks historie
I vikingetiden var børnenes liv ikke adskilt fra de voksnes, som det er i dag. Allerede i en ung alder blev børnene sat til at arbejde. De var en del af familien og skulle hjælpe til med de daglige gøremål – det skal børn nu også i dag.
Omfanget af arbejdet var dog større end i dag. Børnene hjalp deres forældre med indendørs sysler som pasning af ildstedet og madlavning. De var også ude, hvor de hjalp til med dyrene, knoklede i marken, og i skoven samlede de brænde, bær og frugter.
Barndom og leg
Pligter
Drengene hjalp deres far med hans arbejde. De lærte om landbruget, at pløje markerne, så, høste, og lave redskaber, der var gået i stykker. De lærte at bygge skibe. Træerne skulle udvælges, fældes og køres til byggepladsen. Her skulle træet hugges til.
Pigerne hjalp deres mor med det huslige arbejde. De hentede brænde og lavede mad. Nogle gange passede de gårdens dyr.
Leg
Mange drengelege bestod i at øve sig på at slås. Der var brydekampe uden våben. De sloges også med træsværd eller stokke på en balancegang.
Disse lege udkæmpede de voksne til tider med rigtige våben. Drengene skulle gennem legen få styrke, hurtighed, tålmodighed og snuhed.
Pigerne har nok også leget ind imellem, men vi ved ikke særligt meget om, hvad de legede.
Vidste du at...
det var vigtigt for drengene at være gode til at slås? Men de skulle ikke kun være den stærkeste. Det var lige så vigtigt at have god dømmekraft, så man var klog nok til kun at slås, når det var nødvendigt.